Regenerativt landbrug
Regenerativt jordbrug er nogle dyrkningsprincipper, som mange taler om i forbindelse med en mere klima- og miljøvenlig landbrugsproduktion. Begrebet ”regenerativ” kommer af ordet at regenerere, som betyder at gendanne.

Regenerativt landbrug har til formål at opbygge jordens frugtbarhed og kulstofbinding samt at øge biodiversiteten både over og under jorden. Målet er at genoprette jord- og økosystemernes sundhed for at efterlade jord, vand og klima i bedre form til fremtidige generationer.
Der kan identificeres fem overordnede principper for regenerativt landbrug:
· Minimal forstyrrelse af jorden
· Jorddække året rundt
· Levende rødder året rundt
· Maksimal diversitet
· Integration af planteavl og husdyrhold
De regenerative principper kan opnås igennem en række dyrkningspraksisser, som bl.a. kan inkludere:
· Minimal jordbearbejdning
· Tildeling af kompost/kompost-te
· Etablering af efterafgrøder
· Afgræsning
· Brug af håndredskaber/mindre maskiner (især ved grøntsagsproduktion)
· Permanent jorddække
Økologi og regenerativt landbrug
Den regenerative bevægelse udspringer af økologien, og der stort sammenfald mellem de økologiske principper (LINK TIL AFSNIT OM DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER) og de overordnede principper for regenerativt landbrug.

I den økologisk produktion er der et fastsat regelsæt, man skal overholde for at kunne kalde sig økologi. Og staten kontrollerer, at man overholder reglerne ved årlige kontroller. Det er dog mindre klart defineret, hvad man må og ikke må i den regenerative dyrkningspraksis, da der endnu ikke findes en fast definition på, hvad det vil sige at dyrke regenerativt, ligesom der ikke findes en certificeringsordning under danske forhold.
For eksempel anvender nogle jordbrugere, der arbejder med de regenerative principper pesticider, mens andre ikke gør. Ligesom der er forskellig opfattelse af, hvor meget jodbehandling for eksempel i form af pløjning, der er acceptabelt, hvis man vil kalde sig regenerativ.
Se film om økologisk landmand Ole Olsens holdning til brug af plov i sin forståelse af regenerativ dyrkningspraksis.
Vejen til et regenerativt jordbrug
At omlægge sin landbrugspraksis til regenerativ dyrkning er en proces, der kan bestå af mange trin. Foreningen for Regenerativt Landbrug har lavet nedenstående model med forskellige trin på vejen mod regenerativt jordbrug.
Et regenerativt landbrug
Læs her, hvordan økologisk landmand Michael Meyer praktiserer økologisk regenerativt dyrkning på sine 320 hektar jord med 45 kødkvægsmoderdyr.
Effekter af regenerativ dyrkningspraksis?
Det kan være vanskeligt entydigt at dokumentere effekten af regenerativ dyrkning, og der findes ikke opgørelser af klima- og miljøeffekter under danske forhold. Det arbejder man på at fremskaffe. I hovedtræk handler det om
Podcastserie om regenerativt jordbrug
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har lavet en podcastserie om regenerativt landbrug. Så vil du nørde forskellige perspektiver på regenerativt landbrug, så lyt med her:
Regenerativt landbrug: Podcast dykker ned i det populære begreb