Økologisk kvæg- og mælkeproduktion

Den økologiske mælkeproduktion har været motoren for den økologiske udvikling. I 2025 blev der produceret 580 mio. kg. økologisk mælk, hvilket svarer til 10 pct. af den samlede mælkeproduktion.

Køer på græs

Økologiske køer skal på græs om sommeren. Her får de frisk luft, motion og hvile samtidig med, at de har adgang til alt det græs, de kan æde. Endvidere skal dyrene have adgang til drikkevand på marken.

Økologiske køer skal være på græs fra d. 15. april til d. 1. november, når vejrforholdet tillader det.

Kvæg passer godt til økologiske landbrug, da køerne kan udnytte meget af det græs, der indgår i et fornuftigt økologisk sædskifte.

Kløvergræsmarker er krumtappen i det økologiske sædskifte. Kløvergræs er godt for jordens beholdning af kvælstof, for binding af kulstof i jorden og så er det også det vigtigste foder for køerne. Derfor har den økologiske kvægbruger mange kløvergræsmarker i sit sædskifte.

Jo større malkekvægbesætningerne bliver, desto større krav stiller det til græsningsarealernes størrelse og beliggenhed i forhold til gården. Det skal være praktisk muligt at få køerne hjem til malkning og ud igen, samtidig med at de skal have adgang til at æde en masse frisk græs. Det kan være en væsentlig udfordring for en økologisk mælkeproducent, der ønsker at udvide besætningen, men mangler adgang til nye græsningsarealer. 

Staldforhold

I vinterperioden opholder de økologiske køer sig store løsdriftsstalde, som også er almindelige at bruge i andre typer af kvægproduktion. Det er vigtigt, at staldene er indrettet, så de understøtter køernes naturlige adfærd. I staldene er der lys og luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig på et blødt underlag, hvor der er krav om strøelse i form af for eksempel halm, sand eller savsmuld. Der skal som minimum være 8 m2 pr. ko. Jerseykøer, der er mindre, skal have 6,6 m2. Derudover skal hver ko kunne lægge sig i sin egen sengebås. 

De fleste økologiske køer afhornes ligesom i den øvrige mælkeproduktion. Dette gøres dels for at forhindre, at køerne stanger hinanden i løsdriftsstaldene og dels for at give arbejdssikkerhed for landmanden og hans ansatte. 

Sengebåse i økologisk kvægstald. Der skal være en sengebås pr. dyr. 

Foder

Økologiske køers foder skal være 100 pct. økologisk, og størstedelen af foderet hentes fra bedriftens egne landbrugsarealer. Grovfoder skal udgøre mindst 60 pct. – heraf udgør græs en vigtig del. Om vinteren, når køerne ikke kommer på græs, får de typisk grovfoder i form af ensilage. Udover grovfoder får køerne normalt også kraftfoder og korn. Kraftfoder er et letfordøjeligt foder med højt energiindhold. Det kan være lavet af frøstande, sojabønner, hestebønner, korn, majs og ærter, der er forarbejdet, så køerne let kan optage det. Foderet må ikke bestå af eller være fremstillet ved brug af GMO. 

Kalve

Økologiske kalve skal have opfyldt deres naturlige behov så godt som muligt. Det betyder blandt andet, at ko og kalv skal gå sammen i mindst 24 timer efter kælvningen. Herefter bliver kalvene opstaldet sammen med andre kalve. I de første 3 måneders levetid skal kalven have mælk. I den periode skal kalvene desuden have tilfredsstillet deres suttebehov, hvilket gælder for alle kalve i Danmark. Suttebehovet bliver normalt tilfredsstillet ved brug af narresutter, pattespande eller patteautomater. Det kan også opfyldes ved, at kalvene går sammen med ammetanter (køer, der ikke længere indgår i mælkeproduktionen).

Kalve er sociale dyr, og skal derfor være sammen med andre kalve. Kun den første leveuge må de være i bokse, som kun rummer ét dyr. For at tilfredsstille kalvenes naturlige ammebehov, kan landmanden benytte sig af forskellige aggregater, som f.eks. narresutter og pattespande. Kalvene kan også blive sat sammen med en ammetante. 

En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk. Kviekalve (hunkalve) går videre i mælkeproduktionen. Når de er kønsmodne insemineres de og får deres første kalv. Det sker, når de er godt to år gamle. 
Tyrekalve (hankalve) sælges typisk til andre landmænd, der feder dem op til kødproduktion. Det er dog svært at finde en økonomisk rentabel måde at anvende tyrekalvene af racen jersey på, og de er derfor ofte blevet aflivet. Den praksis er der nu sat en stopper for. Inden for økologien har de danske landmænd nemlig, sammen med mejerierne og slagterierne, valgt at følge brancheanbefalingerne for økologisk kvæg, hvori man fra 1. januar 2019 har forbudt at foretage systematisk aflivning af økologiske kalve. Det er i økologien lovligt at bruge kønssorteret sæd, som betyder, at man kan undgå at få flere tyrekalve, end der er marked for at fede op.  

Ko med kalv

Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid end de lovpligtige 24 timer efter kælvning, vokser i disse år, og der kommer flere og flere argumenter for at lade dem blive sammen. Det gælder ikke mindst for økologer, som lægger vægt på og arbejder med naturlighed og fairness, som beskrevet i økologiens fire principper.

BILLEDE AF KO OG KALV

Det er vigtigt at overveje baggrunden for at ville arbejde med at have ko og kalv sammen i længere tid. Det kan nemlig pege på, hvilket system, det er mest relevant at vælge.

Hvis udgangspunktet er, at koen skal have lov at beholde sin kalv, og kalven vil få meget ud af at være sammen med koen, så skal man vælge et system, hvor køerne kan være sammen med egen kalv. Hvis målet er kalvene og deres behov for mælk direkte fra en ko, kan et ammetantesystem være løsningen.

Et ammetantesystem kan for eksempel foregå ved at hver kalv er sammen med sin egen mor et stykke tid efter fødslen. Herefter tages køerne tilbage til det malkende hold, mens kalvene sættes sammen med en ammetante. Koblingen tager en uges tid og foregår i enkeltboks. Derefter går kalve og ammetanter i fællesboks med dybstrøelse. I afgræsningsperioden følger kalvene med ammetanten ud på græs. Der sættes én kalv til for hver 8-10 liter mælk, som koen producerer i det øjeblik, hun overgår til at være ammetante Læs mere om ko/kalv samvær her.

Brug af medicin

Ved behandling med veterinære lægemidler er tilbageholdelsestiden for økologiske dyr den dobbelte af den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Bruger dyrlægen for eksempel et præparat med en normal tilbageholdelsestid for mælk på 6 dage, er den økologiske tilbageholdelsestid for mælk 12 dage. 
De økologiske kvægproducenter og mejerier har i Brancheanbefalingerne for kvæg besluttet at udfase brugen af humankritisk antibiotika og bredspektret antibiotika. 

Kvægracer

De fire mest almindelige malkekvægracer i Danmark er Dansk Holstein, Dansk Jersey og Rød dansk Malkerace samt Krydsningskøer.

Dansk Holstein (DH) udgør ca. 64 pct. af de danske malkekøer. Dansk Holstein er kendt for at have en meget høj mælkeydelse – ca. 32 liter om dagen. Racen stammer oprindeligt fra det Jydske kvæg, men er siden krydset med racen Holstein fra USA.

Dansk Jersey stammer oprindeligt fra Jerseyøen i den engelske kanal. I dag udgør Dansk Jersey 11 pct. af køerne. Jerseydyrene er mindre end de andre malkeracer, og er desuden kendetegnet ved en lavere mælkeydelse, ca. 22 liter om dagen. Mælken har til gengæld et højere fedt- og proteinindhold, og sælges derfor også som specialmælk. 

Rød Dansk Malkerace (RDM) var tidligere den mest almindelige race malkeko i Danmark. I dag udgør den kun 4 pct. af malkekvæget. 

BILLEDE AF TO FORSKELLIGE RACER HER

Krydsninger udgør 22 pct. af de økologiske malkekøer. Krydsningskøer er typisk mere robuste.

Figuren viser det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske og konventionelle mælkeproductener gennem en årrække. 

Mælk – motoren for den økologiske udvikling

Økologisk mælkeproduktion har været og er en stor drivkraft for den økologiske udvikling i Danmark både inden for produktion, forbrug og eksport. Økologiske mejeriprodukter står i dag for omkring en tredjedel af det samlede økologisalg i detailhandlen og over halvdelen af Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Godt en tredjedel af den mælk, der drikkes i Danmark i dag, er økologisk, og verdens største økologiske mejeri er også dansk - nemlig Arla Foods.

Selv om den økologiske mælkeproduktion har været jævnt stigende, har erhvervets strukturudvikling bevirket, at der i dag er færre landmænd, der står for en større produktion af den økologiske mælk end nogensinde før. I 2026 er der 285 økologiske mælkeproducenter i Danmark. Antallet af bedrifter med mælkeproduktion falder, samtidig med at mængden der produceres pr. bedrift stiger, dette skyldes en øget specialisering af produktionen. I 2024 havde den økologiske mælk en andel på 38,0 pct. i butikkerne.

Økologisk kødkvæg

For økologisk kødkvæg gælder samme regler som for malkekøer. Der produceres økologisk kødkvæg af mange forskellige racer, med hver deres kvaliteter. Racerne Galloway, Dexter, Hereford, Skots Højlandskvæg og Angus er blandt de mange forskellige kødkvægsracer, der anvendes i økologien. Kødet herfra sælges ofte gennem lokale slagtere eller fra gårdbutikker, mens en stor del af det økologiske hakkede oksekød, der sælges i supermarkederne, stammer fra slagtede dyr fra mælkeproduktionen. Økologisk oksekød udgjorde i 2024 cirka 10 pct af danskernes oksekødsforbrug. Økologisk hakket oksekød udgør langt hovedparten af danskernes forbrug af økologisk kød. 

Hereford-kvæg er én blandt mange forskellige kødkvægsracer, der bl.a. bruges til afgræsning af naturområder. 

Mere viden

https://icoel.dk/husdyr/

https://icrofs.dk/temasider/kvaeg-og-kalve

https://okoportalen.lf.dk/husdyr/oekologisk-malkekvaeg/

Økologisk kødkvæg | ØKO-Portalen (læs her).

Danmarks Statistik, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter efter bedriftstype, årsværk og regnskabsposter (læs her). 

https://mejeri.prod.illumi.dk/produktion/