Økologisk fjerkræproduktion
I den økologiske fjerkræproduktion lever både høns og kyllinger i hønsehuse med dagslys og strøelse, hvor de kan støvbade. Dyrene har året rundt adgang til udearealer med vegetation som træer og bunddækkevegetation. Her kan de søge efter føde i jorden, hvilket er en vigtig del af høns og kyllingers naturlige adfærd.
Økologisk fjerkræ skal have ekstra plads, både inde og ude. Der er særlige arealkrav og regler for hvor mange dyr, der må være i hver flok.
Høns og kyllinger er sociale dyr, der lever i flokke. Men flokstørrelserne selv i den økologiske produktion er væsentligt større end, hvis fuglene havde levet uden for fangenskab. Der er sat begrænsninger på, hvor mange dyr, der må være i hver flok. Flokstørrelsen afhænger af, hvilken type fjerkræproduktion, der er tale om. Arealkravene og reglerne er blandt andet lavet for at sikre, at alle dyr har lettere adgang til alle områder i stalden, og til udgangshullerne til hønsegården. Mindre flokstørrelser bidrager desuden til at mindske smitterisikoen og er med til at sikre et bedre overblik over alle dyrene i flokken, for de personer som tilser dem.
Æglæggende høner
Økologiske æglæggende høner holdes i flokke af max. 3000 høner per flok, og de økologiske ægproducenter har typisk mellem 4 -16 flokke, hvilket svarer til mellem 12.000 og 48.000 høner. Hver flok lever i separate staldafsnit på samme bedrift, hvor der maksimalt være 10 flokke i en bygning.
Der er dog også nogle økologiske landmænd, der har mindre hønsehold, hvor de for eksempel har hønsene i mobile hønsehuse, som de flytter rundt på markerne. Her har de typisk fra 200-500 høner i hvert hus.
I den økologiske hønsestald må der maksimalt være 6 æglæggende høner per m2 nytteareal. Nyttearealet dækker både over gulvarealet og det brugbare areal, der kan være i staldens interiør (etagesystemet). Den økologiske høne skal desuden have adgang til mindst 4 m2 udeareal per høne. Udearealet skal være dækket med vegetation som græs, træer og buske. Det betyder, at landmanden skal indhegne mindst 1,2 ha (12.000 m2) hønsegård pr. flok.
Her kan du se forskellen i reglerne mellem forskellige typer af æglæggende høner.
Slagtekyllinger
I den økologiske kyllingestald må der højest være 10 kyllinger med 21 kg fjerkræ per m2, hvorimod der må være op til 33 – 42 kg fjerkræ per m2 en konventionel kyllingestald. Derudover skal hver økologisk kylling have adgang til 4 m2 beplantet udeareal. Det svarer i størrelse til cirka tre fodboldbaner til 4800 kyllinger, som er det maksimale antal dyr, der må være i en flok økologiske slagtekyllinger.
I den økologiske produktion anvendes som regel langsomt voksende fjerkrælinjer. En dansk langsomt voksende økologisk kylling må derfor maksimalt vokse i gennemsnit 38 gram om dagen. Det betyder, at kyllingen er 56-63 dage om at opnå en slagtevægt på 2150 gram, der giver en salgsklar kylling på ca. 1500 gram. Hvis ikke der anvendes langsomt voksende kyllinger, skal slagtekyllinger have en alder på 81 dage, før de slagtes. En konventionel kylling har typisk nået den ønskede vægt efter ca. 35 dage.
Her kan du se forskellen i reglerne mellem hold af økologisk og anden kyllingeproduktion.
Høner og kyllingers udearealer
Ligesom andre økologiske dyr skal høner og kyllinger have mulighed for at komme ud under åben himmel. I hønsegården skal der være planter, der gør arealet attraktivt for dyrene, og som samtidig opsamler de næringsstoffer, som dyrene via deres afføring tilfører jorden. Hvis ikke vegetationen kan beskytte mod rovdyr, skal der være andre beskyttelsesmuligheder, da rovdyr kan være en betydelig udfordring for udegående fjerkræ. Desuden er høns oprindeligt en junglefugl, og derfor vil de ifølge deres naturlige instinkter helst opholde sig på udendørsarealer, hvor de hurtigt kan søge ind under træer og buske.
Udearealerne bidrager til, at fjerkræ bedre kan udføre deres naturlige adfærd, men det har også nogle uønskede effekter. F.eks. udsættes dyrenes for flere parasitter, og udegående høner skal oftere behandles for ikke at få indvoldsorm, hvilket ikke er en udfordring hos burhøner. Dyrenes aktivitet på udearealerne betyder også, at de økologiske høner kræver omkring 240 g ekstra foder (ca. 12%) i forhold til burhøner for at producere et kilo æg.
Hele året rundt har økologisk fjerkræ mulighed for at komme udenfor. Her har de mulighed for at udøve deres naturlige adfærd, men er også mere udsatte for rovdyr og parasitter end hvis de ikke kom ud.
Fjerkræ i frugtplantage
Når man holder fjerkræ som især høns - men også kyllinger, gæs og ænder - i frugtplantager, har både dyr og planter gavn af hinanden.
Frugttræerne giver læ og skygge til høner og kyllinger og giver dem beskyttelse mod rovfugle.
Når det er sæson, er der masser af nedfaldsfrugt, som dyrene kan æde. Til gengæld gøder dyrene jorden, æder skadelige insekter og holder plantagen fri for ukrudt. Frugttræernes optagelse af næringsstofferne, reducerer endvidere en eventuel udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, som der kan være risiko for ved udegående dyr.
Staldforhold og fjerkræets velfærd
I økologireglerne fastsættes der produktionsregler, som skal muliggøre, at de økologiske dyr kan udøve deres naturlige adfærd. Det afspejler sig også i kravene til staldenes (indearealer) indretning.
Høner er et oplagt byttedyr for rovdyr, og derfor er de fra naturens side motiveret for at sove i højden. Der skal derfor være siddepinde i hønsehuset til alle æglæggende høner, uanset produktionsform. Derudover skal der også være redekasser i huset.
I det økologiske produktionssystem skal der være naturligt dagslys og en natlig hvileperiode på mindst 8 timer med mørke og ro. På gulvet skal mindst en tredjedel af arealet være dækket med strøelse som halm eller sand. Strøelsen giver fjerkræet mulighed for at støvbade, hvilket er en vigtig del af dyrenes pleje og naturlige adfærd. Støvbadning er også fjerkræets naturlige bekæmpelse af ektoparasitter, som er snyltere, der lever uden på værtsdyret, som for eksempel lus eller lopper.
I den danske økologiske ægproduktion er det meget almindeligt, at hønerne holdes i såkaldte etagesystemer, hvor hønerne har deres redekasser og kan bevæge sig mellem forskellige etager. Etagesystemerne vurderes at være gode for hønernes velfærd, da de tilbyder forskellige miljøer og giver gode udfoldelsesmuligheder - også for de høner, der er nederst i hierarkiet.
Velfærden i en økologisk fjerkræbesætning vurderes bl.a. ud fra fjerdragtens tilstand. Økologiske høner må ikke næbtrimmes, og for de øvrige høner i Danmark har branchen frivilligt valgt at stoppe næbtrimning. Derfor skal der gøres særlige indsatser for at undgå, at de piller fjerene af hinanden. Her er netop staldsystemet et af flere afgørende faktorer, ligesom det er vigtigt, at de har rodemateriale og grovfoder til at holde dem beskæftigede og give dem trivsel. Endvidere arbejder man på at fremavle afstamninger med et roligt temperament.
Et ældre etagesystem til økologisk hønsehold. Fra stalden er der udgang til en veranda, hvor fra hønsene kan komme ud i hønsegården.
Fakta
Mobile hønsehuse er en ny måde at holde høns på i Danmark. Huset kan flyttes rundt mellem markerne, er isoleret og i to etager. I underetagen er der grus, flis og sand til støvbadning, mens der på 1. sal er pinde, som hønerne kan sove på.
Case - God dyrevelfærd er kernen i økologisk ægproduktion
Hver eneste dag handler om at skabe et godt liv for mine høner. Beskæftigelse samt tilstrækkeligt med foder og vand er altafgørende for, at hønerne trives, er sunde og raske og dermed lægger æg, forklarer ægproducent Ingeborg Holm.
Foder
Økologisk fjerkræ skal have økologisk dyrket foder, og må derfor hverken indeholde eller være fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer, GMO. Der er dog mulighed for at give dispensation til at bruge 5 pct. ikke økologisk proteinfoder til ungfjerkræ.
Fakta
Naturlighed versus kunstige aminosyrer – fordele og ulemper
I økologisk produktion tilstræbes flest mulige naturlige stoffer og processer. Derfor er det ikke tilladt at anvende kunstige aminosyrer, der ellers kan være en god hjælp til at sikre den helt optimale tildeling af aminosyrer som for eksempel methionin, cystin og lysin til fjerkræ- og grisefoder. For at få tilstrækkelige aminosyrer fra naturlige komponenter tilføres i dag et overskud af protein til det økologiske foder til disse dyrearter. Det resulterer i, at gødningen fra økologiske grise og fjerkræ typisk indeholder mere kvælstof end gødningen fra andre typer af grise og fjerkræ. For at forbedre de økologiske fodringsmuligheder arbejder man på at udvinde nye højværdiproteinkilder ud fra bl.a. græs, muslingemel og søstjernemel.
Høns og kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde, og man estimerer, at høner i hønsegården bruger 60-90% af deres vågne tid på netop fouragering (fødesøgning). Grovfoder er en vigtig del af den daglige foderration til økologisk fjerkræ. Det er godt for dyrenes fordøjelse og dermed for deres velfærd og trivsel. Desuden er grovfoderet med til at holde dyrene beskæftigede.
Æggenes skalfarve kan afhænge af, om æggene er lagt af brune eller hvide høner. Hvide høner lægger hvide æg og brune høner lægger brune æg. Æggeblommens farve afhængig derimod af hønernes foder. Den optimale farve på blommen, er en flot gul farve. Foder som bidrager til farven, er især græs, ensilage, gulerødder og majs, men hvis ikke det farver blommerne tilstrækkeligt, kan der tilsættes naturlige farvestoffer fra f.eks. økologisk paprika eller tagetesblomster til foderet.
Grovfoder udgør en vigtig del af foderrationen til økologisk fjerkræ. En stor del af dagen går med at fouragere.
Medicinering
Det er et ikke tilladt at give en økologisk fjerkræbesætning forebyggende medicin, men de må gerne vaccineres. Hvis en økologisk høne bliver syg, og skal have antibiotika eller andre veterinære lægemidler, må hønen og dens æg ikke sælges som økologiske, før der er gået dobbelt så lang tid, som den tilbageholdelsestid der er fastsat for præparatet af Lægemiddelstyrelsen.
Fjerkræ, der er behandlet med for eksempel antibiotika mere end én gang, må ikke sælges som økologiske, før de er blevet genomlagt. Genomlægningstiden for æglæggende høner er 6 uger - dvs. at der skal gå 6 uger, før både hønen og dens æg igen kan sælges som økologiske. For slagtefjerkræ er genomlægningstiden 10 uger.
Vidste du, at...
Genomlægning af et dyr betyder, at dyret skal gennemgå omlægningsperioden igen, før dyret, eller produkter fra det, kan sælges som økologisk. Det kan for eksempel være som følge af behandling med veterinære lægemidler.
Markedet for økologiske æg og kyllinger i Danmark
Æg: Danmark har en stor produktion af økologiske æg. Økologiske æg er et af de produkter, der har haft den største vækst i de seneste år. I 2024 blev der indvejet 22,8 mio. kg æg, svarende til 30% af alle æg produceret i Danmark. Økologiske æg udgjorde 41% af de solgte æg i detailhandlen.
Kyllinger: Der blev i 2024 slagtet 1,7 millioner økologiske kyllinger i Danmark.
Dyrevelfærd er en væsentlig årsag til at forbrugerne køber økologiske æg og kyllinger.