Økologi og biodiversitet

Der er stor international bevågenhed omkring biodiversitet, da der er sket et stort fald i antallet af arter i verden – også i Danmark. Den økologiske dyrkningspraksis bidrager på nogle områder til større biodiversitet, men er ikke altid i sig selv en garanti for forbedringer af biodiversiteten. Men i kombination med en række andre faktorer kan økologisk landbrugsdrift gøre en forskel. 

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet betyder mangfoldighed af levende organismer. Ordet er dannet af ordene ”bio”, der betyder liv, og ordet ”diversitet”, der betyder forskellighed. Biodiversitet omfatter således både mangfoldigheden af arter, gener og økosystemer.

Biodiversitet er altså alt det liv, der findes overalt på kloden – alle levende væsener og organismer: små og store dyr, planter, insekter, svampe, bakterier og alt andet levende.

Når vi taler biodiversitet i forhold til landbrugsproduktion og landbrugslandskabet, taler man om:

  • Agrobiodiversitet – som er mangfoldigheden af leverende organismer i landbrugssystemet.
  • Funktionel biodiversitet – som er mangfoldigheden af levende organismer, der gavner landmandens produktion. 

Sådan er udnyttelsen af Danmarks areal disponeret i 2024 (Kilde Danmarks statistik).

Landbrugets rolle i forhold til natur og biodiversitet

Landbrugsjord udgør ca. 60 pct. af Danmarks samlede areal. Landbruget forvalter således knap 2/3 af Danmarks areal og har derfor også stor indflydelse på det danske landskab, på naturen og biodiversiteten.

Økologisk landbrug udgør cirka 11 pct. at det samlede landbrugsareal. Den økologiske produktionsform har nogle positive effekter på øget biodiversiteten. Der er således konstateret ca. 30 pct. højere biodiversitet i og omkring økologiske marker.

Tilbagegangen i biodiversitet skyldes flere ting. Blandt andet at vi har færre naturområder. Dette skyldes blandt andet en mere intensiv landbrugsproduktion og en manglende målretning af indsatsen på de eksisterende naturarealer.

Det er især mangel på plads og gode levesteder, der betyder, at mange arter i dag er blevet sjældne i landskabet. I agerlandet skyldes dette bl.a. en opsplitning af naturområder, færre småbiotoper, større marker og mangel på naturlige processer såsom græssende dyr og naturlig hydrologi.

Vidste du, at...

Småbiotoper er områder, som holdes fri af dyrkning. Det kan for eksempel være markskel, stendiger, skrænter eller vandhuller.

Småbiotop

Landbrugets strukturudvikling har betydet større bedrifter og større og mere regulære marker, der egner sig til effektiv drift med store maskiner. Det har betydning for biodiversiteten, da den vigtigste parameter for biodiversitet er, hvor mange og hvor store småbiotoper og naturarealer, der er i landskabet. Derudover har det også betydning for biodiversitet, hvor intensiv dyrkningen er. 

Forskellige småbiotoper

Landbrugslandskabet er i dag præget af store regulære marker til effektiv drift, hvor mange småbiotoper er sløjfet. Hvis tilbagegangen i agerlandets biodiversitet skal vendes, skal der skabes bedre vilkår og fødegrundlag for agerlandets insekter, fugle og dyr. En løsning er at integrere naturtiltag i og omkring dyrkningsfladen (Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug). Foto: Morten Telling.

Vandhul

Mange landmænd uanset driftsform er opmærksomme på deres rolle som naturforvaltere og ønsker at gøre en større indsats for naturen. For eksempel ved genetablering af vandhuller og andre småbiotoper.

Landbruget har stor indflydelse på udformningen af det danske landskab og har derfor også gennem tiderne haft en påvirkning af vores natur.

Målsætningen for det økologiske jordbrug er helt grundlæggende at dyrke jorden under størst mulig hensyntagen til miljø og natur. Dog er økologisk landbrug også en driftsgren, hvor den enkelte landbruger dyrker sine marker med det formål at få et udbytte og deraf økonomisk indkomst.  
I det økologiske landbrug er der en række grundlæggende krav, som skal overholdes for at skåne miljøet. Men der er ikke fastsat egentlige rammer for, hvordan naturværdierne på landmandens bedrift sikres bedst muligt. Økologisk drift er derfor ikke i sig selv garant for et højt naturindhold. Det afgørende er, hvor intensiv dyrkningen er.

For biodiversitet er det vigtigste parameter, hvor mange og hvor store småbiotoper og naturarealer, der er i landskabet. Det gælder uanset driftsform, men der en tendens til, at der er en højere diversitet i småbiotoper på økologiske landbrug i forhold til på konventionelt drevne landbrug.

Forbrugerne har en forventning om, at landmænd – og nok især de økologiske – gør en indsats for at sikre og fremme naturværdierne i det åbne land. Mange landmænd er da også blevet meget opmærksomme på deres rolle som naturforvaltere og ønsker at gøre en større indsats for naturen. 

Mål for biodiversitet

Danmark har ligesom en lang række andre lande forpligtet sig til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Det vil sige, at vi skal sørge for, at arter ikke går tilbage eller uddør hurtigere, end hvad der skyldes naturlig dynamik. For en effektiv beskyttelse af biodiversiteten, skal man derfor først og fremmest fokusere på det, der er sværest at erstatte og som er mest sårbart og sjældent. Det handler med andre ord om at prioritere den indsats, der skal gøres mod det mest uerstattelige.

Med udgangspunkt i faglig viden om indsatser og prioritering for biodiversiteten, er der nogle helt grundlæggende anbefalinger, som går i retning af at sikre de eksisterende naturværdier på bedrifterne med udgangspunkt i 'Brandmandens lov'.

Brandmandens lov

'Brandmandens Lov' er en metafor for, hvordan en brandmand vil prioritere brandslukningen ved en brand. For en landmand – uanset om han er konventionel som økologisk - skal naturindsatsen prioriteres i følgende rækkefølge: 

  1. Start altid med at BEVARE værdifulde arealer med høj naturværdi. 
    2. Derefter kan man BESKYTTE og FORBEDRE arealer med potentiel høj naturværdi. 
    3. Først herefter bør man prioritere at GENOPRETTE og lave ny natur.

Brandmandens Lov

 

Skal Danmarks mangfoldighed af arter bevares, er det altså først og fremmest vigtigt, at vi gør en indsats for de arter, som er sjældne eller i tilbagegang. Det handler derfor i første omgang om at bevare de eksisterende naturværdier, pleje og forbedre disse, for så derefter at etablere ny natur – helst i sammenhæng med eksisterende natur. 

Vidste du, at...

Agerland er en fælles betegnelse for de dyrkede marker og de naturarealer – småbiotoper - der findes i mellem og omkring markerne. De dyr der lever i agerlandet, lever også i naturområderne, men sjældent omvendt. Derfor er det vigtigt at prioritere naturindsatsen i de eksisterende naturområder.

Småbiotoper

Småbiotoper er områder, som holdes fri af dyrkning. Det kan fx være levende hegn, grøftekanter, stendiger, grupper af gamle træer eller krat. Før i tiden var der langt flere småbiotoper i agerlandet, men de er forsvundet i takt med, at markerne er blevet større og større. 

Dog viser tal fra de seneste cirka 30 år en tendens til, at udviklingen er vendt og at der er kommet flere småbiotoper tilbage i agerlandet. Småbiotoper er påvirket af den omkringliggende markdrift, og i dag er mange af dem i dårlig tilstand. De kan dog virke som åndehul og delvise levesteder for nogle af de mere almindelige arter i agerlandet.

Mellem de dyrkede marker ligger småbiotoper som bl.a. diger, hegn, lunde af gamle træer og grøftekanter. De ældste småbiotoper kan rumme rester af den vegetation, som også ses i de egentlige naturområder og indeholde arter, som har været i Danmark i tusindvis af år. På en gravhøj, i et krat eller på et gammelt dige, kan man derfor stadig finde nogle af de vilde planter og insekter, som tidligere var almindelige i det mere artsrige landskab. Derfor er de gamle biotoper det rigtige sted at starte, hvis man vil gøre en indsats for biodiversiteten i landbrugslandet.

Naturområder

Ca. 9 pct. af det danske landareal består af beskyttet natur. Det er naturtyper som søer, enge, overdrev, heder, strandenge og moser. Disse naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.

Naturkvaliteten i naturområderne er mange steder i tilbagegang. Det skyldes blandt andet, at mange naturområder er små, ligger isoleret i landskabet og at de naturlige processer såsom græsning og naturlig hydrologi ikke får lov at råde. 

Landmændenes dyr kan være med til at hæve naturværdien i den beskyttede natur. De græssende dyr har en positiv effekt, ved bl.a. at holde arealerne lysåbne, så de vilde planter kan blomstre. Blomster er fødekilde for insekter, som spises af fugle, og på den måde har det en positiv effekt på hele økosystemet, hvis blomsterne får lov at blomstre. De græssende dyr skaber også levesteder for andre organismer. Deres afføring er helt nødvendige levesteder for en række møgbiller, og dyrenes spor skaber mikrohabitater til gavn for en lang række insekter og padder, og fungerer som spirebede for nye planter. 

Forskellige biotoper

Det handler i første omgang om at bevare de eksisterende naturværdier, pleje og forbedre disse, for så derefter at etablere ny natur – helst i sammenhæng med eksisterende natur. Danmarks mest værdifulde naturområder finder man på de beskyttede naturtyper som enge, strandenge, overdrev, moser og heder. 

Biodiversitet på marken

Det er især mangel på plads og gode levesteder, der betyder, at mange arter i dag er blevet sjældne i landskabet. I agerlandet skyldes dette bl.a. opsplitning af naturområder, større marker og mangel på naturlige processer såsom græssende dyr og naturlig hydrologi.

VIGTIGE TING FOR BIODIVERSITET

  • Bevare småbiotoper: Gamle diger, levende hegn og markskel er vigtige åndehuller for naturen. De giver levesteder til insekter, fugle og smådyr.
  • Græssende dyr: Græssende køer og får på naturområder hjælper med at holde landskabet åbent og fremmer en varieret flora og fauna. Også grise på græsmarker giver øget biodiversitet. 
  • Udyrkede bræmmer i store marker, der giver levesteder for flere vilde dyr og planter.  
  • Blomsterstriber: At så blomster langs markerne kan tiltrække bestøverer som bier og sommerfugle, som bestøver planterne på marken.
  • Mindske kemisk input: Ved at bruge færre sprøjtemidler og mindre kunstgødning, kan man skabe bedre vilkår for vilde planter og dyr.

Fakta

Fokus på natur og biodiversitet

De økologiske mejerier Naturmælk og Thise arbejder aktivt sammen med de økologiske landmænd på at øget biodiversiteten på de økologiske kvæggårde. Også Arla Foods arbejder aktivt med biodiversitet hos deres leverandører. Der findes forskellige programmer som f.eks. BiodiversitetsLøft og Naturtjek – der kortlægger naturen på landbrugsejendomme. På baggrund heraf lægges planer for aktiviteter til at øge naturværdien på bedrifterne.

CASE - Jorden skal dyrkes i harmoni med naturen

Et mangfoldigt plante- og dyreliv i og omkring marken er medvirkende til, at jorden år efter år kan dyrkes. Landbruget opdyrker 60 pct. af Danmarks areal, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi landmænd tager ansvar og forvalter den natur, som vi er så afhængige af, mener landmand Frode Lehmann. 

LINK TIL CASE

Hvordan bidrager økologi til natur og biodiversitet?

Der er i økologireglerne dog ikke fastsat konkrete regler for, hvordan naturværdierne på landmandens bedrift sikres bedst muligt. Økologisk drift er derfor ikke i sig selv garant for et højt naturindhold.

I forhold til natur og biodiversitet er det afgørende, hvor intensiv dyrkningen er, hvor mange småbiotoper og naturarealer der er, og om de hænger sammen.  Det gælder uanset driftsform, med en tendens til, at der er en højere diversitet i småbiotoper på økologiske landbrug i forhold til på konventionelt drevne landbrug.  

To vigtige faktorer til en højere biodiversitet i økologien 

1. Ingen brug af kemiske pesticider og kunstgødning

Økologiske landbrugere må ikke bruge kunstgødning på deres marker. Kunstgødning er gødning, som er kunstigt fremstillet på en fabrik, og der er derfor brugt energi og CO2 på at fremstille det. I stedet bruger økologerne gødning fra husdyr, kompost og andre organiske materialer til gødning. Brugen at organisk gødning har mange fordele for biodiversiteten. Økologiske landbrug har nemlig 30 pct. højere biodiversitet sammenlignet med andre produktionssystemer. Det at der ikke bruges kunstgødning, giver nemlig en højere plantediversitet og mangfoldigheden af blomstrende urter, insekter og fugle knyttet til det dyrkede markflade. 

I økologen må der heller ikke bruges kemiske og unaturlige pesticider. Det at der ikke bruges kemiske pesticider, beskytter ikke kun biodiversiteten på landbrugsarealet, men også den omkringliggende natur. Derfor ses der også ofte en større diversitet og mængde af sjældne og bevaringsværdige planter, der er knyttet til de naturarealer, der ligger op ad en økologisk dyrket mark. 

2. Krav om udegående dyr 

I økologien er der krav om at husdyr som grise, køer og høns skal gå udenfor. Græssende dyr har en positiv effekt og kan være med til at hæve naturværdien, ved at holde arealerne lysåbne, så de vilde planter kan blomstre. Blomster er fødekilde for insekter, som spises af fugle, og på den måde har det en positiv effekt på hele økosystemet, hvis blomsterne får lov at blomstre. De græssende dyr skaber også levesteder for andre organismer:

  • Kokasserne er helt nødvendige levesteder for en række møgbiller.
  • Dyrenes fodspor skaber levestæder til gavn for en lang række insekter og nye planter.

Flere økologiske, såvel som konventionelle, landbrugere ser naturpleje som en ny driftsgren, hvor kødkvæg græsser på naturarealer som enge, overdrev og heder. 

Græsning på naturarealer foretages typisk af ekstensive nøjsomme kødkvægracer, der ikke har behov for tilskudsfodring og som kan klare sig på næringsfattige og våde arealer. Det er netop på disse naturarealer, at de sjældne og truede dyre- og plantearter lever. 

Derfor har græsningen på disse arealer en vigtig betydning i at sikre, at naturarealerne bliver holdt lysåbne med varieret plantedække. Et varieret plantedække vil typisk være en blanding af urter, græs, træer og buske, som er til gavn for en lang række dyrearter, der er tilknyttet f.eks. heder, enge og overdrev.

Græssende køer

Græssende dyr har en nøglefunktion i forhold til at sikre biodiversiteten. Om sommeren kan økologiske kvier bidrage med græsning af de mere produktive enge, men om vinteren må ekstensive kødkvægsracer som Galloway tage over.     

Faktorer i den økologiske dyrkningspraksis med betydning for biodiversitet

Samlet set er der en række forhold omkring den økologiske dyrkningspraksis, som har betydning for biodiversiteten.

Nedenfor er faktorerne samlet og inddelt efter om:

  • de står beskrevet i økologi-reglerne.
  • er fortolket ud fra økologireglerne ved bestemte bedriftstyper.
  • eller er forhold, der er uafhængige af driftsformen – altså om arealerne dyrkes økologisk eller konventionelt.

Faktorer

Værktøjskasse til mere natur og biodiversitet på bedriften

Som landmand er der mange forskellige tiltag, man kan sætte i værk for at skabe mere natur og biodiversitet på sin ejendom uden det kræver store investeringer. Tiltag som ikke er knyttet specifik til driftsformen.   

Det kan f.eks. være:

  • Skab plads til lærken og viben ved at lade henholdsvis tørre og våde pletter i marken være uden afgrøde.
  • Lav insektvolde, hvor jordrugende fugle som fasaner og agerhøns kan finde skjul, og hvor nyttedyr kan opformeres og spredes til marken.
  • Lad stendynger og grenbunker ligge som levested for dyr og insekter.
  • Lad gamle træer stå som levested for dyr og insekter.
  • Lav insekthoteller til vilde bestøver og andre insekter.
  • Lav græsstriber langs levende hegn, så hegnet er tilgængeligt for dyrelivet.
  • Kør med differentieret dræniveauer på dine arealer, så man kører med ét drænniveau i marken og et andet eller intet i sine vådområder.
  • Tag skæve hjørner i marken fra og lad naturen få plads der.
  • Lav dyrkningsfri striber på nordsiden af skov og hegn.
  • Lav små beplantninger med hjemmehørende buske og træer. Noget der giver læ, dækning, føde til insekter og som stadig tillader solen at komme ind. Læs mere om muligheder hos Innovationscenter for Økologiske Landbrug.