Stribedyrkning
Stribedyrkning er en alternativ, ny dyrkningsform, hvor man dyrker forskellige afgrøder i striber i marken. Striberne er brede nok til, at de kan dyrkes med maskiner uafhængigt af de andre afgrøder, men smalle nok til, at der vil være en økologisk interaktion mellem de forskellige afgrøder i striberne. Samtidig kan man optimere på dyrkningen af den ene afgrøde uden nødvendigvis at genere naboafgrøden, da afgrøderne ikke blandes sammen. Afgrøderne vælges, så naboafgrøderne komplimenterer hinanden. Ved at dyrke marken som en multikultur frem for som monokultur opnår man flere fordele.
Vidste du, at...
Forsøg med stribedyrkning fra udlandet viser flere positive effekter ved dyrkningsmetoden, som; mere robuste afgrøder, højere og mere stabile udbytter, lavere skadedyrs- og sygdomstryk, en mere frugtbar jord, mindre erosion og jordpakning, større biodiversitet, bedre næringsstofudnyttelse og øget landskabsværdi.
Fordele ved stribedyrkning
Der er mange fordele ved stribedyrkning så som, mere robuste afgrøder, højere funktionel biodiversitet og bedre udnyttelse af næringsstoffer. Faktorer, der alle har stor betydning for den økologiske planteavl. Stribedyrkning har også den fordel at det ofte skaber:
- Færre sygdomme og skadedyr. Når man planter striber med forskellige afgrøder fremfor at dyrke i monokultur, gør man det sværere for skadedyr og sygdomme at sprede sig i marken.
- Flere nyttedyr. En anden årsag til, at stribedyrkning er et robust dyrkningssystem er, at flere forskellige afgrøder skaber flere levesteder for nyttedyr. F.eks. kan en naboafgrøde tiltrække flere edderkopper og mariehøns (nyttedyr), der spiser bladlus (skadedyr), som ellers ville have gjort skade på afgrøden.
- Mindre jorderosion. Jorderosion sker oftest ved kraftig/meget regn på bar jord, som gør, at jorden risikerer at skylle væk. Når der vokser afgrøder på marken, holder planternes rødder på jorden. Hvis jorden derimod er bar, er der risiko for erosion.
I stribedyrkning er der ofte forskellige høst- og så-tidspunkter. Det betyder, at marken sjældent ligger helt bar, og derfor er der mindre risiko for jorderosion. - Forbedret jordfrugtbarhed. Dyrkning af flere forskellige afgrøder gør, at der er flere forskellige slags planterester af de høstede afgrøder i jorden. Det øger den organiske pulje i jorden, og man forventer også, at det forbedrer jordens mikrobiologiske liv. Højere mikrobiel aktivitet i jorden giver en hurtigere omsætning af gødning fra organisk til plantetilgængelig form, som er vigtig for økologisk plantedyrkning.
Vidste du, at...
Jorderosion et stort problem, der er en stor årsag til reduceret frugtbarhed mange steder i verden. Ved at dyrke i striber, kan man undgå erosion og dermed have en mere frugtbar jord.
Ulemper ved stribedyrkning
Der er også nogle ulemper ved stribedyrkning. Udfordringerne kan være:
- Forkert afgrødesammensætning. Det er vigtigt at sammensætte de rigtige afgrøder, så der ikke opstår konkurrence afgrøderne imellem. F.eks. kan høje afgrøder skygge for lavere, og dermed mindske udbyttet.
- Forskel i så- og høsttidspunker. Afgrøderne i stribedyrkning kan have forskellige så- og høsttidspunkter. Det kan give landmanden logistiske vanskeligheder.
- Ekstra opmærksomhed på sædskiftet. Det kan være særlig vigtigt at have opmærksomhed på planlægningen af sædskiftet, da der kan være en øget risiko for sygdomme, hvis en afgrøde rykkes til nabostriben i sædskiftet.